I både indskoling, mellemtrin og udskoling er vi i daglig dialog med vores elever. Om indsats og udførte opgaver. Både små opgaver i undervisningen, samt større opgaver til aflevering i de større klasser. Disse vil blive vendt i konstruktiv dialog. En feedback vi oplever vores elever generelt sætter stor pris på, og kan bruge i det videre forløb.

En del af evalueringen består også af kontakten til elevens forældre. 2 gange om året er der forældremøder i grupperne, hvor klasse- og faglære fortæller om de forløb og områder der arbejdes med i gruppen. Derudover er der 2 årlige skole-hjem-samtaler. Samtalen omhandler gensidig dialog om den enkelte elev. Hvordan skolen oplever elevens faglige og sociale styrker og udfordringer, samt hvordan forældrene og eleven oplever disse.

Test og prøver bruges udelukkende som evalueringsredskaber ift. undervisning. Vi ønsker at blive kloge på områder vi skal dække kraftigere eller anderledes ind. Det er op til den enkelte lærer, læsevejleder eller matematikvejleder, hvornår der er behov, eller det giver mening med en test. Vi screener og tester dog fast for ordblindhed, da vi ønsker at opdage og hjælpe med dette, så tidligt som muligt.

Noget af den mest naturlige evaluering på vores skole, foregår som den kollegiale evaluering. Nedenfor er de mest iøjnefaldende metoder oplistet. Derudover er der alle de mindre snakke og samtaler i og mellem lektionerne, samt i pauserne.

Fagmøder i dansk og matematik, 2 gange årligt.

Pædagogiske dage undervejs og ved afslutningen af skoleåret.
konstruktiv dialog med tilsynsførende.

1 ugentligt personalemøde, hvor alle skole-medarbejdere deltager.

Til dagligt består evalueringen af mindre del-elementer. Disse står beskrevet nedenfor. Elektroniske quizzer i form af bl.a. paratviden. De er både udarbejdet af eksterne producenter og lavet af os selv.

• Tjeklister i bøgerne: En form for opsamling af det faglige område i kapitlet.
• Elevsamtaler efter behov, med nysgerrighed om det tillærte. Det kan være små snakke i undervisningen eller små samtaler i pauserne.
• Skriftlig fremstilling i mellemtrin og overbygning. Disse med tilbagemelding fra lærer.

Brug af årsplaner.
I forbindelse med tilsyn dykkede vi ned og undersøgte brug af årsplaner og elevplaner, op igennem årgangene på vores skole.

Vi vil arbejde på at gøre vores årsplaner mere strømlinede, så man bedre kan gennemskue de fælles mål og opnåelsen af disse, op igennem årgangene. Disse er derfor undervejs og en smule forsinkede her på hjemmesiden, for skoleåret 23/24.

Vi vil ved afslutningen af dette skoleår, evaluere hvordan vi brugte dem, og om der med fordel kan tilføjes noget i disse, så de både er sammenhængende, og samtidig er brugbare i de enkelte grupper.

Ifm. tilsyn udarbejdede vi dette årshjul til fremtidig brug af evalueringen af skolens samlede undervisning. Opfølgning af de evaluerede punkter vil ske på de pædagogiske dage der afrunder skoleåret.

Evaluering af faget dansk 1.-9. Klasse: Der tegner sig et billede af, at undervisningen i dansk 1. – 9. klasse, indeholder de elementer, som også findes i kompetencemål. Vi har skoleåret 22/23 haft fokus på læsning i dansk. Dette har vi haft gennem den daglige undervisning, men også under vores læsebånd, som er blevet brugt målrettet på læsning og læsestrategier i alle grupper. Vi har også haft øget fokus på dysleksi med kursus for ordblinde elever på skolen. Ydermere har vi fået appwriter til alle elever.   

Næste skoleår vil der stadig være øget opmærksomhed på læsning og dysleksi. Dette udmærkes ved en fordobling af læsevejledningstimerne, og at vi afholder et foredrag for elever og forældre om dysleksi.

Noget af den mest naturlige evaluering på vores skole, foregår som den kollegiale evaluering. Nedenfor er de mest iøjnefaldende metoder oplistet. Derudover er der alle de mindre snakke og samtaler i og mellem lektionerne, samt i pauserne.

Fagmøder i dansk og matematik, 2 gange årligt.

Pædagogiske dage undervejs og ved afslutningen af skoleåret.
konstruktiv dialog med tilsynsførende.

1 ugentligt personalemøde, hvor alle skole-medarbejdere deltager.

Hvis der er et tidspunkt, hvor Grundtvig/Koldske kommer i spil, så er det til morgensang. Fortællingen, sangene, fællesskabet.

Aktuelt sidder vi i grupperne. De små sidder foran, og de store sidder bagerst. Klare retningslinjer. Ikke sidde op ad væggen. Et tiltag vi ønsker at sætte i gang straks, er at de må sidde blandet fra nu.

At vi bruger 2,5 time om ugen. Vi evaluere på om tiden er tilpas eller skal forkortes.

• En kortere morgensang:
• fordele: kortere skoledag, eleverne mister ikke koncentrationen. De små skal ikke sidde så længe.
• Ulempe: Fortællingen bliver kortere, at det bliver ligegyldigt. Vi får ikke fordybet os i sangen. Hvis vi skal bevare morgensangen, som den er, er det 20 min for lidt.   

Vi fastholder de 30 minutter, da vi mener det er så vigtig en del af os på Friskolen.

Det er en del af friskolen, at man skal kunne holde oplæg til morgensang. Alle elever får sat ansigt på de voksne.

Forslag: Hver mandag og fredag kan være anderledes. Mere musik, sanglege. Onsdag kan være den dag, hvor der laves noget anderledes. Fordelen er, at vi selv vælger, hvad vi skal holde oplæg om.

Det fungerer fint med hver morgen kl. 8.00-9.00

Det fungerer fint, som det er nu.

Rasmus deler en sangliste med kolleger. Herpå kan der ønskes og tilskrives.

Det er op til den enkelte.

Vi skal huske at give feedback til Rasmus.

Det er ledelsens overbevisning at vi på Struer Friskole levere undervisning der lever op til hvad der kan forventes af “stå-mål-med-kravet”. Undervisningen og den kollegiale sparring og evaluering opleves som værende dynamisk og professionel. Det er tydeligt at vi er dækket godt ind på mange fag, og at der er flere fag-sparringspartnere for flere af vores fag.