Årshjul

Naturen vil vi beskæftige os meget med. Vi vil i løbet af året tale om, de forskellige danske dyr. Hvordan lever de, kendetegn og hvor tæt kan vi følge dem. Hvor i deres cyklus er de forskellige dyr lige “nu” ( f.eks. vinterhi, formering, samler forråd og andet)

Vi vil finde dyr og planter i vores nær natur, tale om hvordan vi behandler dem.

Af og til vil vi lave små eksperimenter.

Vi vil arbejde med temaet: fra jord til bord, hvor vi planter noget, følger det gror, og bruger det til at spise, og også ser hvordan planterne laver nye frø, der kan spire året efter.

I vores “rådnebur” vil vi løbende følge, hvad der sker i en nedbrydnings proces. Det kan være mad, smådyr eller andet, vi bliver opmærksomme på.

Vi kigger løbende på knogler fra dyr, da det dels er interessant at se, hvordan de ser ud, og dels er det også med til at give børnene en spirende fornemmelse af, hvad vi selv består af som mennesker.

Vi vil ligge op til, at børnene får et bæredygtigt syn på naturen, der går ud på, at vi skal nyde den og passe på den.

Vi vil opholde os meget ude, nyde det udendørs rum, hvor der er plads til aktiviteter som snitterier og bål. Vi arbejder i vores udendørs værksted, og bruger bla. materialer fra naturen.

Fortælling, leg med sprog og fantasi vil være gennemgående i vores hverdag. 

Fortælling kan være mange ting fra den voksne der fortæller historie, børnenes egne historier og de historier vi laver sammen. Historierne kan tegnes, males, leges, danses eller synges. Vi har lavet vores Eventyr Cirkel, da vi mener, den er med til at skærpe opmærksomheden og nysgerrigheden for, hvad fortællinger kan indeholde og gå ud på, samtidig med at det visionære gør, det nemmere at tale med de mindre børn om forskelligheder, ligheder og andet….f.eks mellem en konge og en prins. I fortælling er der ikke en sandhed, men fantasien sættes fri, når børnene inviteres med.

Vi leger også med sprog gennem rim, remser og musik.

Musik og sang er for alle livsglæde. Vi synger hver dag, hvis ikke til samling, er det på legepladsen eller på badeværelset. 

Hver uge låner vi fagskolens sal, hvor der af og til følger en musiklærer med guitar med. 

I børnehaven leger vi også selv med vores instrumenter.

Vi leger forskellige sanglege, danse-lege og fagtelege hver uge.

Af og til lytter vi også til anden musik, det kan være klassisk musik, salmer, viser, rap, rock og andet…vi skærper lige opmærksomheden på, at musik kan have mange forskellige lyde.

Vi har besøg af “gæste” musiklærer af og til.

Fællesskabet Det er vigtigt for os at at skabe et fællesskab, hvor vi tager ansvar for hinanden, og dermed behandler hinanden pænt og kærligt.  Vi lytter til hinanden f.eks når vi spiser, for alle har noget værdifuldt at sige og bidrage med. Vi arbejder bevidst med at børnene lærer hinanden at kende på tværs af alder, køn og forudsætninger Der skal være plads til alle. De voksne går foran, ser og anerkender børnene, så det der kan virke som særheder, også kan ses som ressourcer. De voksne italesætter i det hele taget meget, hvad f.eks de forskellige børn øver sig på, og hvad de allerede har lært, men som et andet barn måske øver sig på nu. Derigennem opnås en forståelse og tolerance for hinanden. Vi betyder noget for hinanden. 

Vi besøger jævnligt Friskolen med de ældste børn, ligesom de yngste børn fra skolen også besøger os af og til. Derudover er der også et fællesskab med skolen omkring juletræsfest, sommerfest, og de store børn fra skolen går Luciaoptog for os.

Fællespasning for de børn, der er tilmeldt feriepasning i børnehaven og i Pasningen på skolen, kan forekomme.

Stille/ Vild Vi har hver dag ca 20-30 min stilletid, hvor vi lige falder lidt til ro. Det kan ske på flere måder, f.eks kan vi  ligger med tæpper, hører en historie, og mærke kroppen slappe af. Mindst en gang i måneden har vi stilletid i vores shelteret, hvor vi i forårs og sommermånederne oftere vil benytte det. Stilletid kan også være et fodbad med meditationsmusik i baggrunden, yoga eller andet. Det vigtigste er, at vi lige falder lidt til ro, pulsen falder lidt, og vi er ikke “på”. Efter stilletid er nogle faldet i søvn. Andre er klar til leg med fornyet energi og overskud.

Lige så vigtig er det, at kunne være vild. Det er sjovt at være vild. At mærke hvordan pulsen stiger, når man er vild… leg er ofte mere intensiv, når den bliver vild. Vi arbejder med at være vild, uden andre slår sig.  At være vild, kan også være at være fjollet… Vi vil også gerne, at de stille børn, tør være vilde. Det vilde arbejder vi med f.eks i salen, udenfor, i brydekampe mm. 

Ved at arbejde med det stille/ vilde opnår børnene desuden en forståelse for deres toneleje samt kropsbevidsthed.

På tur ud af huset hver uge

På eventyr hver mandag. Det kan være alt lige fra stranden, havnen, en bustur eller biblioteket oa. Nye oplevelser styrker børnegruppens fællesskab, fordi vi får en fælles historie. På turene skifter børnene gå- makkere, som vi bevidst vælger, dels for at støtte venskaber, øge tolerance og de store lærer de små noget. Vi øver os i desuden i at færdes i trafikken.

Hver tirsdag er vi i Struer Fagskoles sal, hvor vi synger, leger, danser….og nyder at bruge kroppen.

matematikforståelse i hverdagen

I vores børnehave indgår begyndende matematikforståelse, som et naturligt element. Når det falder naturligt, ser vi på begreber som: større /mindre, flest / færrest, hvad er en cm eller 1 meter? osv. Det kan dukke op , når vi ser på f.eks blade fra træerne, hvilket er mindst, mellem og størst, eller vi kan stille os op i stilletog (vores ord for kø) efter føddernes størrelse,  børnenes alder eller højde mm. Forståelse for mængde, rumforhold og talforståelse tænkes ind i hverdagen. 

Velkommen til nye

Tryghed, nærhed og rutiner for nye børn og deres familier tager tid at få og lære. Det har afgørende betydning for barnet, familien og os, derfor prioriterer vi indkøringen højt.

Vi arbejder også meget med børnenes fællesskab….deres kultur. I disse første år i vores børnehave, er det vigtigt for os at arbejde for, at vi får skabt en kultur, hvor hvert enkelt barns selvværd bevares og udvikles i fællesskabet. Her skal være plads til forskelligheder, og hvert barn skal ses, mødes og anerkendes for det unikke menneske, det er. 

Før-skole-børn

De børn, der starter i skoleforløb 1. marts året efter, vil 2 gange om ugen fra marts lave aktiviteter, der retter sig mod større børnehavebørn.

Friskolen

De ældste børn besøger jævnligt Friskolen, ligesom de yngste børn fra skolen også besøger os, da vi har et fællesskab og et tilhørsforhold til hinanden. Vi ønsker, at børnene bliver trygge i skolens rammer. På besøgene er vi med noget af skoledagen på skolen, så børnene indbyrdes lærer hinanden at kende på tværs af årgange. Vi håber, vi også kan tage de 4 årige med på tur til skolen af og til.

De store børn fra skolen går Luciaoptog for os.

Derudover vil vi gerne lægge op til, at familierne i børnehaven bakker op og kommer til nogle af de arrangementer, som skolen inviterer til, som Sommerfest og Juletræsfest. Derved vil børnene også lære skolens omgivelser og personer at kende

Fællespasning for de børn, der er tilmeldt feriepasning i børnehaven og i Pasningen på skolen, kan forekomme.

Årshjul 2024

Tryk her for at downloade vores årshjul som PDF

Årshjul 2024